IPW Solution Consultant søges

Kunne du tænke dig, at blive en del af landets førende virksomhed inden for ledelsesrapportering, kvalitetsstyring og produktionsoptimering?
IPW Systems søger en IPW Solution Consultant, som ønsker at indgå i et innovativt og udfordrende IT-miljø med ambitiøse mål og kollegaer.

Om IPW Systems

IPW Systems har gennem mere end 15 år leveret webbaserede løsninger til ledelsesrapportering, kvalitetsstyring og produktionsoptimering.
IPW har i samme periode opnået at være blandt landets foretrukne leverandører af rammeløsninger til kvalitetsledelse.
Det primære marked er Danmark, men IPW har kunder i det meste af Europa og brugere over hele verden. IPW lægger vægt på faglig dygtighed, som kobles med fleksibilitet, imødekommenhed og forståelse.
IPW har altid haft et stærkt fokus på kundernes behov og sammen med dem skabes succesen.
Hos IPW har alle medarbejdere stor indflydelse på eget arbejde. Beslutningsvejene er korte, hvilket betyder, at gode ideer og forslag altid bliver hørt.
IPW tilbyder også gode ansættelsesvilkår, et højt fagligt miljø, inspirerende kollegaer som samarbejder i en åben, uformel og ligetil kultur.

Om jobbet

Du vil i rollen som IPW Solution Consultant være omdrejningspunktet og bindeleddet mellem kunderne, softwareudviklerne og øvrige IT-leverancer.
Du omsætter kundernes behov til konkrete og realiserbare IT-løsninger. Du arbejder på opgaver og projekter af varierende størrelse og selvstændigt eller i samarbejde med øvrige forretningskonsulenter udarbejder du løsningsdesign og specifikation af funktionalitet, som skal konfigureres og udvikles.

Du vil i samarbejde med kunderne være den udførende i forbindelse med implementering af løbende tilpasninger, samt være den, der leder gennemførelsen af nye større projekter og sikrer træning og uddannelse i brugen af systemet.
Du får reference til den Adm. Direktør, og det bliver dig, hende samt de øvrige konsulenter, som bliver de samlende figurer over for kunderne og som har det fulde overblik over IPW’s løsninger.

Opgaverne

Opgaverne kan opsummeres til:

  • Udarbejde analyse og gennemføre workshops hos kunder.
  • Udarbejde kravspecifikationer inkl. estimater med assistance fra softwareudviklerne.
  • IT projektledelse på større kundeopgaver.
  • Løbende opfølgning med softwareudviklerne og kunder i forhold til estimater og forbrugt tid.
  • Løbende konsulentopgaver hos kunder.
  • Implementering og træning i kundernes IPW-løsninger.
  • Sikre absolut højeste kundetilfredshed samt fastholde og udbygge gode kunderelationer.
  • Deltage i kundeaktiviteter (brugermøder, seminarer etc.)
  • Løbende holde dig ajour og påvirke udviklingen i IPWs produkter.

Om dig

Du har en relevant uddannelse samt nogle års erfaring med digitalisering af forretningsprocesser.
Formentligt er du i dag i et IT-konsulenthus eller en intern IT afdeling og har lyst til at få en nøglerolle i en vækstorienteret IT-virksomhed. Alternativt har du en lignende stilling i en virksomhed, hvor digitalisering har høj prioritet. 
Forretningsforståelse kombineret med evnen til at se muligheder og omsætte dem til IT-løsninger er et godt afsæt for at få succes i jobbet, ligesom du har veludviklede analytiske evner og en
struktureret arbejdsform.
Ligeledes er det vigtigt, at du besidder en naturlig interesse for kunderne og deres forretning, samt at du sætter en ære i, altid at levere de rigtige løsninger.
Som person er du udadvendt, engageret og en del af teamet, samt at evner at fungere selvstændigt, når der er behov for det.
Du er et struktureret, positivt menneske, har gode kommunikations- og samarbejdsevner samt en god portion humoristisk sans.

Faglige kvalifikationer

Vi forestiller os, at du har en relevant kombination af en IT-teknisk og/eller kommerciel uddannelse.
Under alle omstændigheder er det vigtigt, at du har nogle års erfaring med rollen som IT-projektleder og / eller IT-forretningskonsulent.
Du er en stærk kommunikator og kan begå dig på dansk og engelsk i både skrift og tale.

Vi tilbyder dig

Spændende opgaver, udfordringer og udviklingsmuligheder i en softwareudviklingsvirksomhed i
vækst. Herudover tilbyder vi:

Lønpakke: Vi tilbyder dig en attraktiv lønpakke baseret på din erfaring. Herunder
bl.a. 9% arbejdsgiverbetalt pension og 4,5% medarbejderbetalt, betalt
pc-pakke, mobiltelefon og internet.

Arbejdstid: Arbejdstiden er ca. 37 timer per uge og det forventede arbejde kan blive gjort indenfor dette tidsrum.

Fleksibilitet: Du har fleksibiliteten til selv at planlægge din arbejdsdag på kontoret,
og hos kunder. Arbejdet kan i perioder blive udført hjemmefra når
nødvendigt, men der vil generelt være et behov for din tilstedeværelse
på kontoret et par dage om ugen.

Arbejdssted: Olaf Ryes Gade 7R, 6000 Kolding

Tiltrædelse

Hurtigst muligt – men vi venter gerne på den rette.

 

KONTAKT

BUUS MANAGEMENT CONSULTING
Lavendelvej 24
6000 Kolding
www.buusconsulting.com

Senior Management Consultant
Sten Buus
Mobil: +45 21 14 00 05
sbu@buusconsulting.com

System support Spørgsmål til produkter mm.