Vælg en side

”Hvis man vil opgradere sit kvalitetsledelsessystem, er det en opgave, der skal prioriteres.”

Jeanet Mortensen – QEHS-manager
Flensted Food Group A/S

 

Vi udvikler os hele tiden, så når man får et nyt kvalitetsledelsessystem, er øvelsen at finde nogle medarbejdere, der brænder for at arbejde med det.

Indtil for to år siden havde vi ingen elektronisk dokumenthåndtering, og da jeg undersøgte markedet, faldt jeg over IPW. Jeg kendte ikke IPW i forvejen, men det tiltalte mig, at systemet var webbaseret og nemt at integrere med vores øvrige, interne it-systemer.

Nu er IPW blevet en del af vores allesammens hverdag. Vi skal ikke længere lede i forskellige systemer, og man kan hurtigt tilgå rigtig meget af det, man skal bruge. Det giver et godt overblik for vores medarbejdere – også at det er en nem brugerflade, der ikke skræmmer nogen. I kartoffelproduktionen og mayo-produktionen på Adelvej  bruger vi IPW helt ude hos den enkelte operatør. På vores to andre produktionssteder har medarbejderne ikke fysisk adgang til IT, blandt andet på grund af det våde miljø. Det er meget hands-on, så her arbejder de ud fra papirudgaven.

Men vi udvikler os hele tiden, og får flere og flere idéer til E-formularer, som vi gerne vil have udviklet  i systemet. IPW har givet os den hjælp, vi har haft brug for – først med tanker og idéer til opbygning af systemet og sidenhen med  træning af kvalitetsafdelingen, som har været tovholder på implementering og træning af alle andre medarbejdere. Nu har vi en klippekort-ordning og bruger hotline. Det fungerer godt. Øvelsen er at dedikere nogle interne ressourcer og finde nogle medarbejdere, der har lyst til at sætte sig ind i systemet og brænder for at arbejde med det. Hos Flensted har vi fx en marketingmedarbejder, som startede med at lave et ret kompleks workflow, og som syntes det var interessant. Når man har dén slags ressourcer, får man meget mere ud af systemet.

Flensted Food udvikler spiseklare måltidsløsninger til madprofessionelle og forbrugere i Danmark. Ca. 280 medarbejdere, fordelt på tre fabrikker i Ansager og Billund, står bag forarbejdningen af kartofler, grønsagsblandinger, salater, sandwichfyld, majonaiser, dressinger og saucer til restauranter, kantine, offentlige køkkener og detailhandelen.
www.flensted.dk

IPW løsninger: IPW Polaris, IPW Formular og IPW SOP

System-support Spørgsmål til produkter mm.