Vælg en side

”IPW er en kærkommen lejlighed til at ruske op i alle processer og arbejdsgange.”

Morten Grundvad – QHSE & Produktudvikling,
Dansand A/S

 

At digitalisere kvalitetsledelsen er en lærerig proces, men det er vigtigt at forventningsafstemme. For hvad har man brug for, hvor lang tid tager det – og hvad får man egentlig for pengene?

Hos Dansand har vi førhen brugt meget tid på arbejdsmiljø og registrering af afvigelser.

Vi havde rigtig mange kunstfærdige regneark, Word-filer og støvede mapper med papirer. Det kostede ressourcer at vedligeholde, og var på ingen måde effektivt. Derfor ville vi have det hele digitaliseret og samlet under ét.

Men når man, som mig, har mange kasketter i en mindre virksomhed, kan det være langhåret at gennemskue, hvordan man skal strukturere et nyt kvalitetsledelsessystem – og hvor lang tid det tager at lave formularer og definere kompetencer. Det er jo som udgangspunkt en tom skal med helt nye visuelle muligheder, man køber, og jeg opdagede, at det var en kærkommen lejlighed til at gå gennem processer og arbejdsgange én gang til: Hvad pokker vil vi med det her? Og er det egentlig sådan her, vi vil præsentere det?

Software er typisk standardiseret og udviklet til virksomheder af en vis størrelse. Har man brug for noget andet, bliver taxameteret normalt sat på, men IPW lavede en mellemløsning til Dansand, der er i en lidt speciel branche, og mig, der bare ville have adgang og lære mig det selv. De er gået all in på det her – det er superpositivt. Det har også været en støtte for mig at bruge en uafhængig IPW-navigator til praktisk at komme fra A til B. Sådan én kender udfordringerne som kvalitetsansvarlig i en virksomhed, og har et helt andet løntryk end en IPW-konsulent.

Arbejdet omkring instruktioner og procedurer er stadig i fuld gang, og vi laver flere registreringer, finder gode forbedringsmuligheder, og kan nemmere bearbejde data og se, hvor vi er på to-do listen. Det er et godt første skridt. Man bliver så bare også fanget i at ville meget mere, når man kan se en hulens masse muligheder. Sådan er det jo. Det eneste, der er sikkert i livet, er, at udvikling aldrig stopper.

Dansand er Danmarks førende sandspecialist. Virksomheden har ca. 40 medarbejdere, og producerer 350.000 tons sand om året i mere end 20 forskellige sorteringer – plus en lang række specialprodukter. Ca. 30% eksporteres til nære markeder som Tyskland, Norge, Sverige, England, Frankrig og Polen, men også til Saudi-Arabien, Kuwait, USA og Caribien.
www.dansand.dk

IPW løsninger: IPW Polaris, IPW Registrering og IPW Formular

System-support Spørgsmål til produkter mm.