Datavisualisering er ubrugeligt!
(medmindre du har en procedure, der sikrer kvaliteten af dine data)
Mange af os opretter fancy PowerBI Dashboards i et væk; Smart er det, og godt ser det ud!
Men risikoen for, at det stopper ved de flotte grafer og diagrammer, er stor. Det skyldes, at næsten lige så mange af os glemmer at prioritere det efterfølgende, gentagne analysearbejde. Det analysearbejde, som netop er det, der kan give de vigtige indsigter, som gør ALT smartere.
Det store spørgsmål er, hvordan du sikrer og højner kvaliteten af visualiserede data? Her er der i hvert fald tre svar, du bør tage med under armen:
Sæt en fast aftale i kalenderen – med dig selv, din nærmeste kollega eller en IPW Konsulent.
Tag afsæt i, hvorfra der skal hentes data. Hvad der skal måles på? Og hvor ofte det skal analyseres?
Måske i virkeligheden det vigtigste. Hvorfor får du at vide nedenfor.
Hvorfor skal du analysere visualiserede data?
Når du, over tid, analyserer data, får du et klart billede af, hvor I bør sætte ind. Det vil blive tydeligt for dig, om I bevæger jer i den ønskede retning eller ej.
Det handler om, at du kigger nærmere på, om der er noget, der stikker udenfor eller skævvrider billedet? Og dernæst forholder dig til, om der er en naturlig årsag hertil? Hvis ikke, er det her, du skal sætte ind.
Formålet med en fast datavisualiseringsprocedure er altså at gennemse dine visualiseringer med henblik på at fange trends og udsving og opnå indsigter for at kunne træffe de smarte, fornuftige, fremsynede beslutninger.
I denne proces kan du med fordel inddrage den (som måske er dig selv?) eller de datavisualiseringsansvarlige og eventuelt også ledelsen. Det er en stor fordel, at du ikke står alene med opgaven, men også får input fra andre. Processen bør selvfølgelig også tage højde for, hvordan du indsamler data – herunder hvordan du involverer og træner de medarbejdere, som praktisk udfører registreringerne.
Garbage in – garbage out, du ved.
Kontakt os og få sparring på en fast datavisualiseringsprocedure – så I får en rytme for analyse, bedre datakvalitet og indsigter, der kan bruges i hverdagen.
Måske bør dit datagrundlag også ses efter?
Verden ændrer sig, og når den gør, påvirkes virksomheden og ledelsessystemet også. Der kan komme nye standardkrav, som virksomheden skal forholde sig til og måle på. Fx NIS2, ESG. Det kan også mere lavpraktisk være omstændigheder, der ændrer sig, og at ledelsen ønsker nye områder belyst.
Derfor er det også essentielt, at du, over tid, forholder dig til, om det, I måler på, rent faktisk er tilstrækkeligt til at give jer de ønskede indsigter?
Bør registreringsformularen gentænkes?
Bør I tilføje yderligere målepunkter – eller måske fjerne nogle, der er irrelevante?
IPW systemet er fleksibelt, og du kan påvirke data ved at tilpasse og ændre opsætningen af formularer. Det essentielle er, at du stiller dig vedvarende kritisk over for, om de data, I indsamler, giver et fulde billede.
