Transparent

Praktikant søges:
Er du IPW Konsulentteamets
næste superhelt in the making

?

Karriere

11/06-2025

Praktikant til konsulentteamet hos IPW

Vil du være brobygger mellem IT og forretning – og har du sans for kvalitet og struktur? Vi søger en analytisk og engageret praktikant til efteråret 2025 (eller foråret 2026), som har lyst til at arbejde tæt sammen med vores konsulenter og kunder for at skabe smarte digitale løsninger.

Vi søger lige nu en analytisk og nysgerrig praktikant til efteråret 2025 (eller foråret 2026), som har lyst til at arbejde tæt sammen med vores konsulenter og kunder for at skabe gennemtænkte digitale løsninger i vores softwareplatform.

Hos IPW lever vi af at udvikle og implementere software til kvalitets- og ledelsessystemer – og vi elsker det! Vores kunder spænder bredt, både fagligt og geografisk, så der er aldrig to løsninger, der er ens. Det betyder også, at vi hele tiden skal forstå nye behov og tænke i nye registreringsdesigns – og netop dér får du en vigtig rolle.

 

Om praktikpladsen

Du bliver en del af vores konsulentteam, der har til opgave at omsætte forretningsbehov til konkrete løsninger i IPW-platformen. Sammen resten af holdet får du lov til at prøve kræfter med hele processen – fra behovsafdækning til implementering og dokumentation.

Dine opgaver kan bl.a. være:

  • Behovsafdækning: Hjælpe med at forstå og dokumentere kundens behov for registrering og dokumentation.
  • Design af løsninger: Definere scope, arbejdsgange, datagrundlaget og dataformater med henblik på god dataanalyse.
  • Formularudvikling: Bygge registreringsløsninger i vores formularværktøj (IPW-formular) og samarbejde med udviklingsteamet om eventuelle specialtilpasninger.
  • Dokumentation: Udarbejde brugervejledninger, beskrive implementeringsanvisninger samt kravspecificere eventuelle tilpasningsbehov.
  • Vidensdeling og træning: Bidrage til vores online akademi med materiale og lektioner, der støtter vores kunder i deres videre arbejde med IPWs softwareplatform.

Afhængigt af dine interesser og kompetencer, kan der sagtens komme flere opgaver i spil – vi er åbne for idéer og tilretninger, og vi lover, at du ikke bliver sat til at lave kaffe. Den klarer vores maskiner helt selv.

 

Om dig:

Vi forestiller os, at du:

  • Du er analytisk og trives med at skabe overblik i processer og data – og du har det godt, når ting giver mening.
  • Du kan tale med både kunder og kolleger – også når ønskerne er komplekse, og løsningen kræver lidt ekstra tanke.
  • Du har teknisk flair og er nysgerrig på, hvordan systemer og data spiller sammen – du skal ikke kunne kode, men du må gerne forstå logikken bag.
  • Du har lyst til at være bindeleddet mellem forretning og IT – og du kan se værdien i at få begge verdener til at spille.
  • Du interesserer dig for kvalitetsstyring – fx inden for ISO-standarder eller bæredygtighed – og synes det er spændende, når dokumentation bliver et reelt styringsredskab.

 

Om os

Vi er 50 medarbejdere med base i Kolding og lever af at udvikle softwareløsninger, der understøtter kvalitet, compliance og bæredygtighed. Her er både spejdere, søfolk, gamere og kaffebryggere – og det vigtigste, vi har til fælles, er nysgerrighed og en stor lyst til at gøre det lidt bedre hver gang.

Du bliver særligt tilknyttet vores konsulentteam, som også står for at udvikle og vedligeholde IPW Akademi – vores online læringsunivers med guides, tutorials og undervisningsforløb for kunderne.

Og ja, vi kan godt lide kage. Rigtig meget faktisk. Men vi er her ikke kun for hyggen – vi er her, fordi vi vil være dygtige. Som fagfolk, som kolleger og som leverandør.

 

Interesseret i en praktikplads?

Hiv fat i Ulrik og hør mere om dine muligheder:

E-mail: un@ipwsystems.dk

Tel: +45 70 25 02 14

Vi kan godt bruge dig allerede i efteråret, men ellers vil der være plads i foråret 2026.