Transparent

?

“Ved at give vores IPW-system en identitet blev ALIS hele organisationens lille baby.”

Aarhus Letbane

Et nyt ledelsessystem er kun en succes, hvis alle medarbejdere tager det til sig. Derfor gjorde vi løsningen personlig og fælles – og forvandlede et IT-projekt til et samlingspunkt, der skabte engagement og ejerskab fra dag et.

Succesfuld onboarding med stærkt ejerskab 

Udfordring 

Vi havde i mange år kæmpet med et system, der ikke var egnet til ledelse. Det var utidssvarende og svært at navigere i, og mange fandt smutveje ved at gemme gamle skabeloner og dermed arbejde udenom systemet. Samtidig var og er vi som infrastrukturforvalter underlagt Bekendtgørelse 712, der – i modsætning til ISO 9001 – stiller langt mere detaljerede krav til dokumentation. Konsekvensen var frustration og manglende brugerinvolvering – og vi var helt klar over, at skulle vi lykkes med et nyt system, så skulle vi have brugerne med fra starten.  

 

Løsning 

Da vi fik IPW, satte vi brugervenlighed i centrum. Vi besluttede, at systemet skulle have sit eget navn, og vi lavede en navnekonkurrence, hvor kollegerne selv kom med forslag. Vi landede på ALIS (Aarhus Letbane Integreret ledelsesSystem) – et enkelt og personligt navn, som folk hurtigt tog til sig. Vi viste tidligt strukturen frem på fællesmøder og tog imod input, så alle følte sig hørt. Hele organisationen kom igennem en grunduddannelse: alle fik login, prøvede systemet i en sandkasse og lærte de vigtigste formularer. Dokumentansvarlige fik et udvidet kursus, hvor de kunne teste funktionerne tæt på virkeligheden, men uden risiko. Det gav ejerskab og gjorde ALIS – altså IPW – til “vores system”. 

 

Resultat 

Den 1. september lancerede vi ALIS som en fælles milepæl – eller terminsdato, som vi jokende kaldte det – med flag, kage og konfetti. Fra dag ét blev systemet mødt med begejstring, fordi alle allerede havde haft hænderne i det. Vi har nu samlet vores sikkerhedsledelsessystem i IPW, og planlægger at bygge videre med flere områder som kvalitet, arbejdsmiljø og el-drift.  

I de næsten to år, vi har haft gang i hele dette projekt, har vi stadig ikke modtaget en eneste klage. Det føles som en kæmpe succes og et tydeligt tegn på, at vi er lykkedes med at skabe ejerskab. Det var netop den måde, vi greb processen an på, der gjorde forskellen i onboarding. 

 

 

Brugervenlig struktur

Dokumenter linkes og organiseres logisk, så brugerne hurtigt kan finde det, de skal bruge.

Frontpage

Visuel identitet

Forsiden er bygget  på letbanekortet, så systemet fremstår unikt  og genkendeligt. 

Compliance med Bekendtgørelse 712

Lever op til detaljerede dokumentationskrav, som rækker ud over ISO 9001.

“Vi var selv meget begejstrede over det, vi havde gang i med IPW, og kunne godt se, at det ville blive godt. Det har vi prøvet at kommunikere til vores kolleger – og det har virket.”

Violaine Jourdie, Kvalitetschef, Aarhus Letbane

Om Aarhus Letbane 

Aarhus Letbane blev Danmarks første letbane i 2017 og har siden arbejdet for at levere en stabil og bæredygtig transportløsning til borgerne i Østjylland. Selskabet fungerer som infrastrukturforvalter med fokus på sikkerhed, kvalitet og driftseffektivitet og har ansvar for vedligehold af banen i samarbejde med flere leverandører. Hver dag rejser mere end 20.000 passagerer med letbanen, som binder by og land tættere sammen i regionen. Aarhus Letbane beskæftiger i dag 33 medarbejdere med hovedsæde i centrum af Aarhus. 

 

www.letbanen.dk 

Fra frustrerende mapper til brugervenligt system med fælles ejerskab.

Flere kundehistorier?

Vi har hjulpet hundredvis af kunder i alle brancher.
Bliv ringet op og hør om nogle af dem, der ligner dig.