Transparent

Er du vores næste elev som datatekniker med speciale i programmering?

?

Datateknikerelev hos IPW

Vi har hos IPW Systems samlet nogle meget dygtige softwareudviklere med stor erfaring. De er ikke bare dygtige, men er også meget villige til at lære fra sig. Vi kan faktisk godt love, at du hos os får alle muligheder for at lære, at prøve ting, og udvikle dig både fagligt og personligt.

Vi stiller høje krav til dine evner og lyst til at lære. Derfor vil vi kun have elever med den helt særlige passion for programmering. Vi har en forventning om, at du i dine 4½ års elevtid udnytter de muligheder, vi giver dig, maksimalt.
Kunne det være dig, så vil vi naturligvis gerne høre fra dig.
 
  • Send os en ansøgning, hvor du fortæller os lidt om, hvilke programmeringsprojekter du hygger dig med i din fritid. Du kan faktisk ikke blive for detaljeret i din beskrivelse.
  • Fortæl os også om det hjørne af programmering og it, som du lige nu synes er allermest spændende. Der er ikke en niche, der er for nørdet. Fortæl os om det, så vi heller ikke kan blive andet end begejstrede for det.
  • Vi skal se noget af din kode. Programmeringssproget er underordnet – vi kan læse det hele. Send os et link til fx din GitHub-profil eller et repository.
 
Send os din ansøgning senest 31. marts. De kandidater, vi ønsker at tale nærmere med, vil løbende blive inviteret til samtale og test. Den rette forventes at starte 1. august 2024.