En forpligtelse at hjælpe med at skabe fremtidige medarbejdere

Ungdommen får skyld for meget. Sådan har det nok været lige så længe, der har været mennesker til. Det står nu slet ikke så skidt til med ungdommen endda. Tværtimod oplever vi hos IPW studerende, som er både engagerede og pligtopfyldende, og som ikke blot laver deres arbejde, men også bidrager til at udvikle det. 

Præcis som jeg tidligere har skrevet om praktikanter, så mener jeg, at vi som virksomheder har en forpligtelse til at lukke unge mennesker ind på arbejdspladsen. Hvordan skal vi senere kunne forlange dygtige, erfarne voksne medarbejdere, hvis vi ikke vil give dem chancen for at starte et sted? 

Det er faktisk lidt nemmere med uspoleret arbejdskraft 

Vi har brugt studiemedarbejdere det meste af virksomhedens levetid. Lige nu har vi 3. Man behøver såmænd ikke vente med at finde dem, til de starter på videregående uddannelser. Vi har haft adskillige allerede fra 1.G eller slutningen af folkeskolen. 

Skal de dresseres lidt? Selvfølgelig skal de det. Det skal friskbagte dimittender også. Men ud over at de er nemme at lære nye tricks, så får du i tilgift nogle medarbejdere, der ikke er blevet spoleret på forhånd med dårlige vaner. 

Mennesker har brug for mening i livet

Ikke alle er i stand til at have et fuldtidsjob. Problemer – hvad enten de er medfødte eller opståede – kan gøre det umuligt fysisk eller psykisk at holde til 37 timer om ugen på en arbejdsplads. At man ikke kan være der på fuld tid, er jo ikke det samme som, at man ikke kan bidrage med værdifuld viden og arbejde.

Alle har brug for noget at stå op til om morgenen. Jeg vil vove at påstå, at man i længden bliver syg af ikke at have det. Selvom vores arbejde ikke (nødvendigvis) skal være vores identitet, så er den sociale værdi af det at have kolleger af betydelig værdi for de fleste. Det er det også at føle, at man hver dag står op og udretter noget, som giver mening. De fleste mennesker ønsker jo også at kunne klare sig selv i så vid udstrækning, som det er muligt for dem.

Det er ikke blot en opgave for “det offentlige”

Det er et fælles ansvar at sikre, at alle mennesker kan have noget at stå op til. Den opgave kan “det offentlige” ikke løse alene. Det kræver virksomheder med relevante job, som også er parate til at være fleksible og tør åbne døren for dem, der ikke lige passer ind i den sædvanlige skabelon.

Heldigvis har vi her i Danmark muligheden for at få tilkendt et fleksjob. I et fleksjob arbejder man, så meget man er bedømt til at kunne holde til, og får af kommunen et fleksløntilskud, så lønnen kommer tættere på, hvad man kunne have fået på fuld tid.

Det er absolut ikke så let at blive tilkendt et fleksjob. Der skal tungtvejende grunde til. Det skal i den enkelte kommune først afdækkes, om man er ude af stand til at fastholde beskæftigelse på grund af en varig og væsentlig begrænset arbejdsevne. Ved udgangen af 2023 var over 30.000 personer godkendt til at kunne få et fleksjob uden dog at have et.

Dette indlæg skal dog hverken handle om rimeligheden i vores social- eller arbejdsmarkedspolitik. Det skal derimod være en opfordring til virksomheder til at slå dørene op for medarbejdere, der ikke kan være på arbejde under de normale vilkår for et job.

Bekymringer bag skrivebordet: det er ikke svært

Engang var erhvervspraktik i grundskolen fuldt obligatorisk, men desværre er det vigende, og det kniber med at finde praktikpladser. Det er en skam.Det er mit indtryk, at en del virksomheder ikke føler, at de rigtigt kan bidrage med noget til unge menneskers oplevelse af arbejdsmarkedet, og derfor tilbyder de ikke praktikpladser.

”Hvordan skal vi dog kunne underholde sådan en størrelse i en uge”, kan bekymringen lyde. “Vil de ikke bare blive skuffede, når de opdager, at de fleste programmører ikke sidder og udvikler fede spil? Risikerer vi ikke bare at skræmme dem væk tidligt?”

Det er måske nemmere at forholde sig til, hvad en brandmand, tømrer eller cykelsmed laver, men det er jo langt fra alle job, der er lige håndgribelige. Hvordan skal de unge mennesker få bare en flig af indsigt i alle ”skrivebordsjobbene”, som der efterhånden er mange af, hvis vi ikke lukker dem indenfor?

Naturligvis kan de sjældent få rigtige arbejdsopgaver – hverken i et softwarefirma eller de mange andre virksomheder, hvor både produkterne og redskaberne er meget lidt fysiske og kræver en del oplæring.

Det betyder bare ikke så meget for oplevelsen for en pige eller dreng fra 8-9. klasse, om opgaverne er helt rigtige eller ej. Find på noget, der ligner. Det er i sig selv en kæmpeoplevelse at få et skrivebord på et kontor. Så betyder det ikke det store, at de reelt sidder og leger med legoklodser, mens de voksne snakker om de rigtige opgaver omkring dem.