Transparent

Whistleblowerordningerne
nærmer sig

Er du klar?

Vidste du?

04/06-2021

Få styr på din whistleblowerordning

EU’s direktiv om etablering af whistleblowerordninger er ved at træde i kraft. Det er allerede sket for statslige arbejdspladser i 2020, den 17. december 2021 for alle danske virksomheder med mindst 250 medarbejdere, mens skæringsdatoen er 17. december 2023 for virksomheder med 50-249 medarbejdere.

Det har for nylig i dagspressen været muligt at læse om erfaringerne fra en større dansk virksomhed, der i 2020 introducerede en whistleblowerordning. Erfaringerne herfra må jo i dén grad siges at understrege behovet for whistleblowerordninger.

Tanken er, at ordningen skal bringe alle uregelmæssigheder frem i lyset. Svig og bedrag, krænkelsessager, dårlig ledelse, overtrædelse af arbejds- og miljølovgivning, uforsvarligheder i produkttilblivelsen og meget andet. Kort sagt afsløringer, hvor den afslørende medarbejder kan frygte konsekvenserne for sin egen stilling eller måske slet ikke ved, hvor henvendelse kan ske.

 

Whistleblowerformular i IPW Metazo

Fra version 5.19 finder du en whistleblowerformular indbygget i IPW Metazo. I denne formular er det muligt at lave indberetninger og vedhæfte eventuel dokumentation. Den kan naturligvis udgives i IPW Polaris, som alle andre formularer, eller der kan linkes til den fra andre systemer.

Det er naturligvis fuldstændigt valgfrit, om man ønsker at bruge den. Er den ikke gjort tilgængelig, kommer der heller ingen indberetninger i den.

 

Ingen sporbarhed

Men er IPW Polaris og IPW Metazo ikke baseret på omfattende historik og logning, tænker du måske.

Jo, det er de, og det er også derfor whistleblowerformularen er en færdigbygget formular og ikke noget, du selv konstruerer med IPW Formular. Vi har nemlig sørget for, at alt hvad der foregår i forbindelse med registreringen af en indberetning undtages fra alle former for historik og logning i systemet.

Du kan ikke se, hvem der har foretaget registreringen. Du kan heller ikke se, hvornår den præcis er foretaget, så det ikke kan sammenholdes med eventuelle andre registreringer for fremmøde eller netværksaktivitet. Du kan end ikke få en øjeblikkelig notifikation om registreringen, så dette tidspunkt heller ikke kan bruges til at indkredse afsenderen. Og adgangen til registreringerne er afgrænset til den udpegede behandler. End ikke administratorer i IPW-systemet kan se, at registreringerne eksisterer.

 

Tilpasning er mulig

Da det er en indbygget formular i IPW Metazo, kan du ikke selv tilpasse den i IPW Formular. Vi kan dog naturligvis assistere med at tilpasse den til dine behov.

 

Mere information

Du kan læse mere om vores whistleblowerformular på vores supportsite.

 


IPW yder ikke juridisk bistand omkring overholdelse af whistleblowerdirektivet, der omfatter meget mere end blot etablering af en indberetningsformular. Direktivet stiller blandt andet også krav til processen, behandlere og feedback og kræver fx også mulighed for mundtlig indberetning. Implementeringen bør altid ske med kompetent juridisk rådgivning for at sikre compliance. Det bør også, uanset de valgte tekniske løsninger, ske i samarbejde med infrastruktur- eller it-sikkerhedsleverandør, så det sikres, at der ikke andre steder i infrastrukturen sker registreringer af aktivitet, som bryder den fulde anonymitet.

Lad os finde den rigtige løsning til din virksomhed

Book et idémøde, se en demo og find ud af, om du vil have mere hjælp fra os. Det koster dig ikke noget.