Transparent

?

”IPW passer til DAVA Foods – og ledelsessystemet kan meget andet, vi også kan vælge at tage i brug.”

Vivi Nielsen, Kvalitets- og Miljøchef, Dava Foods A/S

DAVA Foods

Hos DAVA Foods har vi arbejdet i IPW i mange år. Da vi flyttede vores papirsystem over, fik det hurtigt sit eget liv. Oplevelsen af at vi også kan udnytte systemet til nye ting uden den store investering – den er rar.

Jeg omtaler altid IPW systemet positivt. Selve ledelseshåndbogen findes måske noget tilsvarende i andre systemer, men IPW er så hurtigt at tage i brug, nemt at arbejde i og simpelt at bygge op.

Fødevaresikkerhed er en hjørnesten i DAVA Foods, ligesom sikre produkter er en del af vores vision. I begyndelsen brugte jeg tid på at lave formularer til dataopsamling, så vi hurtigt har adgang data til analyse og statistik, statusmøder, audit og kontroller. Set i ledelsesmæssig sammenhæng understøtter systemet, at vi efterlever lovgivning og standarder, og dermed står stærkt i forhold til vores kunders krav og forventninger. Systemet har også gjort det nemt at dele dokumenter med mine kolleger i Sverige og Norge.

 

En omkostningsbillig kvalitetsledelsesløsning – systemet er der jo

Egentlig er formularerne enkle, for jeg må prioritere min tid. Hvis vi vil, er der gode muligheder for at udnytte systemet endnu mere. Eksempelvis har vi implementeret SOP, så vores procedurer er blevet mindre teksttunge. Senest ville teknisk afdeling gerne have et system til håndtering af vedligehold, og her var der allerede et vedligeholdelsesmodul i IPW, så vi skulle ikke ud at foretage større investeringer for at komme i gang. Det har stor værdi. Jeg har også foreslået kompetence-modulet til HR som en mulighed.

Sidder jeg med én eller anden problemstilling, ringer jeg til support. Ja, eller skriver. Så får jeg et hurtigt og kompetent svar. Vi har et rigtig godt samarbejde. Når man, som jeg, er alene i afdelingen, betyder det noget.

 

 


 

DAVA Foods Denmark er en del af DAVA Foods Group, som er markedsledende i Skandinavien indenfor

behandling, indpakning og distribution af skalæg, flydende æg, kogte æg og pasteuriserede ægprodukter. DAVA Foods Denmark har samtidig en nicheproduktion på økologisk mayonnaise og plantebaserede produkter. Virksomheden har ca. 110 medarbejdere, og er koncernens hovedkvarter i Hadsund. Derudover har DAVA Foods Group ægpakkeri og produktion i Sverige, Norge, Finland og Estland.

 

davafoods.com

IPW Premium

Effektivisér registreringer og indberetningsprocedurer uden hjælp fra din IT-afdeling.

Læs mere her